Processen fortsatte med en workshop, hvor Lemminkäinens behov blev klarlagt. ”Det var en rigtigt god oplevelse”, husker Helle Löwe Knudsen. ”Vi kunne se, at Epos kunne give os løsningen på mange ting, og at det kunne gøres nemt. Vi endte med at have en god fornemmelse i maven. I stedet for at være bange for at skulle i gang med noget nyt, glædede vi os til at komme i gang med Epos, fordi vi kunne se, at det ville kunne løse problematikker for os og gøre vores hverdag lettere”, konstaterer Helle Löwe Knudsen og Jytte Jensen.
Jytte Jensen og Helle Löwe Knudsen har begge været på grundkursus hos Azets og er enige om, at de bagefter var godt rustede til at gå i gang med at bruge Epos. ”Vi fik prøvet systemet og lavede udskrifter”, husker Helle Löwe Knudsen. ”Men nu vil vi gerne på et udvidet kursus, så vi kan få sat gang i idéerne”. Både Helle Löwe Knudsen og Jytte Jensen er nysgerrige og glæder sig til at se, hvad systemet kan, når man rigtigt kommer i gang. ”Vi finder hele tiden nye ting”, siger de. ”Så gør vi lige sådan!”.
Det skulle også gå stærkt. Processen startede i oktober, og i januar skulle der køres løn for de 300 medarbejdere. ”Det var en festdag”, husker Jytte Jensen. Muligheder frem for begrænsninger ”Det er positivt nu at kunne tænke i muligheder i stedet for i begrænsninger. Epos har utroligt mange muligheder, som vi glæder os til at benytte”, siger Helle Löwe Knudsen. ”Man skal lige have det i hænderne. Processer, som vi før håndterede manuelt, kan vi bare lægge i systemet nu”.
Erling Krog uddyber: ”Vi var i en meget tæt proces med Azets. Vi havde på forhånd nogle kravspecifikationer, men ved at Azets stillede en række udfordrende spørgsmål, blev vi skarpere på disse krav. Der opstod også ting, som ingen havde tænkt over på forhånd, og de blev løst løbende”.