Dialogbaseret HR hos Sparekassen Sjælland
Sparekassen Sjælland er vokset hurtigt – godt 1/3 af de 316 medarbejdere er kommet til inden for de seneste år. Da Bettina Theilgaard Krohn overtog jobbet som HR konsulent, var mange medarbejderdata registreret i individuelle systemer, og visse data fandtes kun i et hængemappesystem.
”Personalemapperne indeholdt en masse information såsom MUS-skemaer, ansættelseskontrakter og den slags, men det var svært at danne sig et overblik”, forklarer Bettina Theilgaard Krohn. ”Det var svært at holde styr på, hvilket behov vi havde for uddannelse og kurser, og hvad der eksempelvis var aftalt i forbindelse med den enkelte medarbejders MUS”.
”Sådanne løsninger kan være o.k., når der ikke er så mange medarbejdere at holde styr på, og især hvis man kender virksomheden og dens medarbejdere gennem længere tid. Men når man som os er vokset meget i de senere år og samtidig er blevet endnu mere ambitiøse med, hvilke udviklingstiltag vi vil gøre i forhold til medarbejderne, så var der brug for et system, der kunne samle, organisere og behandle medarbejderdata.” siger Bettina Theilgaard Krohn. Sparekassen Sjælland havde tre punkter på ønskelisten.